General-2016-ref

DE DANSKE FORSVARSBRØDRE

- for Ringsted og Omegn

 

Tilsluttet De Danske Forsvarsbrødre

GENERAFORSAMLING

Selskabets ordinære Generalforsamling blev afholdt på Benløse Kro

Mandag d. 7 November mødtes ca.135 Forsvarsbrødre på Benløse Kro til indtagelse af de traditionelle gule ærter med tilbehør og efterfølgende pandekager med solbær rom.

 

Generalforsamlingen startede med et nifoldigt leve for Dronningen, hvorefter man sang Kong Christian.

Forsamlingen mindedes derefter de 16 brødre, der i årets løb, var gået til Ryes Brigade.

 

Man gik derefter over til dagsordenen.

Til dirigent valgtes Jens Frilund der sikkert ledede slagets gang.

 

Formandens beretning handlede om årets arrangementer, der i blandt ture til Dyrehavsbakken, Flådestation Korsør og fugleskydningen, der altid har stor tilslutning.

 

Lokalerne på Haslevvej er kommet godt op at køre.

Der bliver stadig holdt åbent hus den første Lørdag i måneden kl.10,og det fortsætter.

Formanden sluttede beretningen med en tak til alle annoncører i Nyhedsbrevet, til sponsorer, til de trofaste bladuddelere, som bliver mere og mere værdifulde i takt med, at portoen stiger og til Artilleristerne for godt samarbejde og til de brødre, der altid møder op, når der kaldes.

Herefter havde formanden for skydekælderen ordet.

Han berettede om en god sæson, men med plads til flere skytter.

 

Derefter fremlagde revisoren et veludført regnskab som blev enstemmigt vedtaget.

Kontingentet forblev uændret

og da der ikke var indkommet nogle forslag, gik man over til valgene.

 

Som bestyrelsesmedlemmer blev Steen Olsen, Fin Sørensen og Jan Hardø genvalgt.

Til suppleanter valgtes Jørgen Olsen og Leif Petersen. Som revisor genvalgtes Jens Frilund og som revisorsuppleant Knud Birk Iversen.

 

Efter generalforsamlingen gik man over til overrækkelse af jubilæumstegn og broder-breve.

Der blev uddelt 1 fomogtres års, 3 tres-års, 6 Halvtreds-års, 7 fyrre-års. 8 femogtyve-års. og 2 ti-års tegn.

Der blev optaget 4 nye brødre som fik emblem og broderbrev.

Pokalen for flest tegnede medlemmer gik i år til Formanden.

Webmaster - Arne Christensen - tac@live.dk